Det kan godt være at det lyder underligt for dig, men jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg skulle gøre uden min bogholder. Ikke alene er hun super dygtig, men hun sørger også altid for, at tingene bliver lavet i ordentlig tid og at momsen bliver indberettet på de rigtige tidspunkter.
Det er fantastisk at jeg ikke selv skal gå rundt at huske på hvornår de forskellige ting skal sendes ind og hvordan det hele skal bogføres.
Det koster naturligvis nogle penge, men dem er jeg mere end villig til at betale for at slippe for at skulle udføre arbejdet selv.
Jeg har prøvet at gøre det for nogle år siden og ikke nok med at det gerne blev forkert, så tog det mig også enormt lang tid og jeg var sur og tvær i flere dage. Min familie kunne næste ikke holde mig ud, så de er også kun glade for at jeg ikke længere laver den slags selv.
Når min bogholder så er færdig med året, så sendes det hele videre til min revisor som så tager sig af skatten. Den del har jeg aldrig rigtig forstået og når man har gang i en masse ting, så kan det også hurtigt blive kompliceret (har jeg ladet mig fortælle).
Så igen mener jeg, at det er gode penge jeg bruger på at få hjælp til ting jeg ikke selv kan finde ud af og hvor jeg så i stedet kan bruge min tid til det jeg er god til og dermed tjene endnu flere penge.